d. 31. januar – 8. marts 2003


En udstilling af Jesper Just, Eske Kath og Mette Winckelmann

Galleri Christina Wilson præsenterer tre unge danske kunstnere i en fælles udstilling med titlen Rosebud.

Til udstillingen har Jesper Just produceret videoen This love is silent, der stilmæssigt lægger sig op ad film-noir genren. Videoen kredser om det sentimentale. Ensomhed og fællesskab opleves simultant. Just udnytter film-noir genren til at udfordre den traditionelle forståelse og repræsentation af maskulinitet i populærkulturen. I filmen synger en mand inciterende og bringer derved sin egen maskulinitet i fare. Han feminiseres og nydes af de andre mænd i filmen, hvorved der byttes om på den kvindelige position som statisk ikon for mandligt begær, med kvinden som performer og manden som beskuer.

Eske Kath viser tre store malerier, der på den ene side behandler maleriets tradition for stor rumvirkning og på den anden side prøver på at eliminere det; den rumlige virkning opstår ved at Kath i disse billeder maler store bjerg-lignende former, voldsomme tinder der strækker sig opad på lærredet. Det voldsomme kaos-agtige indtryk holdes fast af store ensfarvede flader, der skyder sig ind over hinanden, samtidig med at ornamentale organiske bladranker snor sig ind og ud af vulkaner og jordskælv. Udtrykket er en sær blanding af voldsomt drama og dynamik og en fuldstændig fastfrysen. Eske Kath kæder i disse malerier naturkatastrofer sammen med en menneskelig skrøbelighed.

Mette Winckelmann viser malerier og stofobjekter. I malerierne fylder et bestemt mønster hele fladen ud i et patchwork-lignende system. Farveflader eller lapper, om man vil, bygges op for derefter at brydes ned igen af andre mønstre, der i deres væsen er helt forskellige fra de foregående. Det ene lag slører det andet, og enhver form for kategorisering eller system bliver stoppet. I sprækkerne der dannes, kan lyset trænge igennem. Man bliver derved i tvivl om sin egen position; er man foran eller bagved motivet, skinner lyset på motivet eller igennem det? Samme virkning opstår i det store stofobjekt Mette Winckelmann ligeledes viser på udstillingen. Heller ikke her er man sikker på det man ser. Er der tale om en barriere eller skal man se igennem de manglende felter? Det er dobbelttydigheden der interesserer Mette Winckelmann, for er det muligt at være i flere systemer på én gang?

Udstillingens titel Rosebud, (eng. for rosenknop) har mange forskellige betydningslag. En rosenknop er sart og den er et billede på, at der er noget i vente. En skønhed og energi, der snart kommer frem i lyset. På engelsk betyder Rosebud samtidig røvhul. Ordet findes altså også i en slangversion. Begrebet kan således også være råt og intimt. Rosebud er endvidere det sidste ord der toner frem på skærmen i filmen Citizen Kane og hentyder dér til en personlig hemmelighed, en barndomserindring. Rosebud kan altså være et billede på noget der betyder meget for én - en blufærdighed og/eller seksualitet.

Alle tre kunstnere tager afgang fra Kunstakademiet i København i år.

For yderligere oplysninger, samt pressebilleder kontakt galleriet på
tel: 32545206 eller cw@christinawilson.net